Velkommen hos SCHMOLZ+BICKENBACH A/S i Nørresundby

Vi er Danmarks eneste producent af blankstål, og specialister indenfor vores felt. Vores lager har det største sortiment af blankstål i Danmark, alt sammen i den bedste kvalitet - Made in Denmark.

Specielle ønsker kan vi producere efter aftale, så vores kunder kan minimere produktionstiden og spildet, ved f.eks. at indsnævre tolerancen eller tilpasse længden, så de passer til det aktuelle behov.

Udover at være en producent af blankstål, har vi et stort distributionslager af stangstål. Vi lagerfører et bredt program af stangstål både i konstruktionsstål og i kromnikkelstål kvaliteter. Dertil kommer produktområderne sømløse rør, svejste rør, aluminium, værktøjsstål, rustfrit stål både som rør, stang og plade.

Vi ved det er vigtigt for vores kunder, at de får leveret varen til tiden, derfor har vi opbygget et rutenet, med faste leveringsdage i alle områder i Danmark. Til de øvrige markeder i Skandinavien leverer vi flere gange i ugen. Rækker det ikke, løser vi også det.    

Vi indgår i den tyske SCHMOLZ+BICKENBACH gruppe, som med hovedsæde i Düsseldorf har Europas største lager af stangstål med mere end 100.000 tons på lager, i et dimensionsområde fra Ø1-900 mm. Vi har daglige afgange fra lageret, og kan hermed sikre vores kunder i Norden en god og sikker logistisk løsning.

Meget af vores stål er produceret på egne stålværker i Tyskland og Schweiz, det sikrer en ensartet kvalitet ved hver leverance, så du som kunde kan minimere tid til opstilling, og derved forblive konkurrencedygtig på markedet.

Vi investerer kontinuerligt i nye saveautomater, så du kan få leveret præcisionsafsavede emner - fra 1 stk. til store serier leveret just in time - lige til døren.    

                                            

Meet the Scandinavian team in Hall 17 – Stand E20