Aluminium

Stadig flere af vores kunder ønsker at kunne købe stål og aluminium fra samme leverandør. Vi har nu også taget aluminium med i vores omfattende leveringsprogram.

Vi lagerfører i dag på vores centrallager et omfattende program indenfor aluminium som stang, rør, profiler og plader. Pladerne lagerfører vi både som standardplader og som dørk plader.

Vi tilbyder ligeledes individuelle løsninger til stort set alle tekniske behov. Til vores standardlager hører også et bredt program af specielle dimensioner.

Vi råder over bearbejdningsmuligheder af aluminiums produkter, og tilbyder savning, skæring, fasning, retning på pasningsmål, både af rundt, fladt og firkant materialer. Vi tilbyder savning både som vinkelret og i smig.

Venligst se vores lagerprogram for dimensionsoversigt.